Potosí

Efter en daarlig bustur ankom vi alligevel helskindet til verdens hoejest beliggende by - Potosí. Ved 4000+ meter over havoverfladen faar vi hovedpine og aandedraetsbesvaer naar vi bevaeger os rundt i den fine by. Vi har dog ikke nogen billeder herfra, da det var mine-turen der overskyggede alt andet..

 Foer adgang skulle vi blot udstyres med rette beklaedning og underskrive noget med smaat...

Vi var ogsaa forbi arbejdspladsen hvor de udskiller de endelige mineraler og lidt soelv.

 

Én af indgangene til Cerro Rico

 I hver mine findes en 'Tio' - naar minearbejderne traeder ind i minen findes ikke laengere nogen gud, men djaevlen. Tio'en passer paa dem saa laenge de giver ham gaver og beder til ham,men det er ogsaa ham der tager livet af dem. "Vi spiser bjerget, bjerget spiser os" - som de siger her.

 Vores guide er tidligere minearbejder der nu arbejder for et turistbureau, som stoetter minearbejderne.

 Foersteklasses minearbejder arbejder stadig manuelt med hammer og stik (og dynamit).

 Manden til venstre er 60 aar og ved at han snart skal doe. Han lider af silicosis (lungekraeft) efter 20 aars arbejde inde i minen. Minearbejderne arbejder som de vil, for sig selv eller i hold. I loebet af arbejdstiden faar de kun koka-blade og lidt vaeske, og arbejder typisk fra morgen til aften. Der findes ingen aldersgraense eller kvalifikationskrav - der er altsaa minearbejdere i alle aldre. En minearbejder bliver gennemsnitlig 35-40 aar gammel.

 Vi var to timer under jorden kun med lyset fra vores pandelamper. Luften var tynd og vi bevaegede os i 40 graders varme, og kunne hurtig maerke stoevet i vores lunger. Det var i det hele taget umuligt at staa oprejst, og flere steder maatte vi kravle og sno os gennem de snaevre gange.En roerende og intens oplevelse, og stadig med en klump i halsen.